Hamsterhjul & midtlivskrise – hvorfor glemmer vi os selv?
Hamsterhjul, hverdagens trumme-rum, leverpostej og fastlåst i uendelighedstegnet.
Kært barn har mange navne og de nævnte, er bare et udpluk af dem mine klienter bruger om en hverdag, der er gået i praktisk, logistisk og især følelsesmæssigt i selvsving.
Hver dag møder jeg kvinder i mit arbejde, der beskriver et liv, hvor de på en eller anden måde måde har fået sat sig selv af på vejen, og som giver dem en fornemmelse af hverken at have styring eller indflydelse på deres eget liv længere.
Det handler både om job og familieliv.
Og resultatet er følelse af at være endt i en form for livsbetinget spændetrøje, der hele tiden strammes lidt mere og lidt mere, så der efterhånden hverken er plads til bevægelse eller trække vejret.
Der er ingen plads til kreativitet, til passion, til veninderne, til sjov og ballade, latter eller spontanitet.
Det er kvinder, der beskriver en følelsn af at have mistet sig selv undervejs i opbygningen af familieliv og karriere,
– og nu er de pludselig midt i livet uden at de reelt føler, at de overhovedet har levet endnu!
I stedet føler de, at de konstant spænder ben for sig selv og at selvom de inderst inde godt ved, at der skal ske noget, hvis de skal ændre på det – så ved de hverken hvad, eller hvordan de skal gøre det.
70 % lever uden passion i deres liv!
Kunne det være dig og kender du også følelsen?
Ja, så er du bestemt ikke alene.
I følge Gallup lever 70 % af danskere uden passion i deres liv”
Manglende på passion, lethed, spontanitet og latter får livet til at snører sig sammen om os.
Og udover at det får dit liv til at føles som en grå bakke leverpostej, der oveni købet har overskredet sidste holdbarheds dato, så gør det dig også trist, vrissen, irritabel og det øger din risiko for at få en depression og en sygemelding pga. stress betragteligt.
Er det det værd?
Det er der nok ingen af os der synes, men hvad gør du ved det?
Vælg stress fra og livsglæde til
Når du aldrig får næret dig selv eller får fyldt dig selv op, så kommer det også til at gå ud over din familie, tro mig.
Jeg synes, jeg gør, alt hvad jeg kan og alligevel føler jeg, at det er skruen uden ende – jeg flyder bare rundt i overfladen af mit liv, men jeg kommer aldrig videre….
Jeg føler, at jeg bliver ved med ved ikke, hvad jeg ellers skal gøre?
Det eneste jeg ved med sikkerhed, hvad jeg ikke vil”
Netop her gemmer en af hemmelighederne sig til, hvorfor du føler, at du ikke rokker dig ud af stedet:
Du er kommet ind i en rigtig negativ spiral, hvor det handler mere om at overleve og at fokusere på alt det, du ikke vil og ikke har lyst til og gerne vil undgå.
Og jo mere får du af det!!
Er midtlivskriser virkelig noget, du skal tage seriøst og hvad kan du overhovedet gøre ved det – det er vel bare sådan det er?
Det er bestemt noget, du både skal tage alvorligt OG kan gøre noget ved.
Antallet af stress sygemeldinger er 500.000 danskere om året!
Og man ved i dag, at alvorlige stress symptomer over længere tid resultere i udbrændthed og kan føre til PTSD i værste fald – og PTSD kan du lærer at leve med, men er det først kommet derud, er der ingen vej tilbage.
Lyt til dine følelser!
Er det voldsomt at koble midtvejskriser og hamsterhjuls hverdag sammen med PTSD?
Tja – det er sandheden. Og der er desværre alt for mange statistikker der underbygger den sandhed.
Følelserne af, at dit liv er blevet for småt eller at du slet ikke selv er med i dit eget liv længere er ALTID et symptom på en ubalance, der, måske, allerede har været der længe.
Vi opdager det jo oftest først, når det er en anelse for sent.
Og så er vi tilbage ved, om det er det værd?!
Og nej, det er afgjort ikke!
Din familie og dit arbejdsliv udgør nu en gang kerne i dig – så hvordan får du selvstyringen og følelsen af indflydelse i dit eget liv tilbage igen – FØR det er for sent?!
At undgå eller i hvert fald minimere stress foregår i følgende rækkefølge:
1. Først dig selv
2. Så din familie
3. – Og så dit job
Hvis du allerede har symptomer på stress, så er det afgørende at du får givet dine prioritering i dit liv et servicetjek.
Det handler ikke om egoisme eller om at være selvoptaget, at sætte dig selv i første række, så du kan lade op og komme til hægterne.
Det er tværtimod egoistisk og selvoptaget at lade være, for du vil være ulykke, indestængt og i risiko for at ende med en sygemelding.
