Det har den, du giver magten til
Og du giver andre magten over dig og dit liv, når du bliver afhængig af deres meninger, humør eller adfærd.
Hvornår ved du, at du har givet magten til andre?
Det gør du, når du tager dig selv i at tænke:
“Jeg kan ikke sige fra, fordi det er synd for ham…
Eller når dig brokker dig til din veninde over en kollega, som du føler træder på dig, og siger:
“Det er også hendes skyld, at jeg har det, som jeg har det..”
Eller du vrisser til din partner:
“Jeg var faktisk i godt humør, – ind til du kom og var så skide sur, og ødelagde det hele!”
Det er ikke de andre, der tager magten
Det er dig selv, der giver den til dem.
Hver gang du ikke får sat sunde følelsesmæssige og fornuftige grænser for dig selv, overlader du magten over dit liv til andre
Hver gang du ikke siger nej til ting, som du ikke kan lide eller som du ikke har lyst til, så afgiver du magten
Hver gang du ikke forsøger at få dine egne behov opfyldt, giver du dybest set andre lov til at opføre sig, som det passer dem, – og endda trampe på dig…
Problemet er, at
Når du ikke siger fra i situationer, hvor andre sårer dig eller overskrider dine grænser, så ender dit selvværd med at ligge i deres lommer…
… på den måde kommer du aldrig til at føle dig god nok.
Det værste ved det er, at det er mega hårdt for dig at skulle bruge al din energi på at være på vagt, være foran og konstant tilpasse dig.
Det, der ikke hjælper, er at blive ved med at gøre ting, du ikke har lyst til og bagefter bebrejde andre, at de “fik dig til det”.
Det hjælper heller ikke at blive vred, bitter eller frustreret over mennesker, som du selv har tilladt at overskride dine grænser.
Det hjælper derimod at tage magten over dit liv hjem til dig selv igen,ved at lærer at sætte nogle helt rimelige grænser for, hvordan andre mennesker skal behandle dig.
Det kan lade sig gøre.
Men hvis du synes, det er svært at sige fra, uden at du er ved at dø af dårlig samvittighed, eller nervøsitet over, hvad andre vil tænke eller uden at føle, at dit hjerte sidder helt oppe i halsen, så er der masser af hjælp at hente i min e-bog:
“Når grænsen er god… sådan lærer du at sige til og fra”, som du finder her
Få dit selvværd og din selvrespekt op af de andres lommer og tag magten tilbage til dig selv.
Kh. Karin