Især når du har svært ved det
Tænker du inderst inde, at du da ikke bare kan sige nej, fordi det er alt for hårdt og negativt?
Og kan du godt sige nej i nogen situationer og overfor nogle mennesker…
…mens det kniber overfor andre og i andre sammenhænge?
Så er du helt normal.
Det, der gør det svært for dig at sige nej, afhænger af, hvor meget du har på spil i den pågældende situation..
Og selvom det virker som om, at det handler om den konkrete situation, så er sagen, at det slet ikke er så simpelt.
I virkeligheden
Er det din hjerne, der trigger nogle helt bestemte mekanismer, som på et tidspunkt er blevet kodet ind i dit nervesystem.
Mekanismer, som både er styret af de alle ældste dele af din hjerne og som er skabt med den ene, og vigtige, formål: At passe på dig.
Men som også er styret af en alle de oplevelser og erfaringer, som du har lært, at du skal passe på gennem din opvækst.
Du ved det sikkert godt.
Derfor
Er det heller ikke så underligt, at det kan være svært for dig at sige nej.
På den ene side give din hjerne dig besked om, at hvis du ikke passer på og reagerer overfor den trussel, det er, når andre f.eks. overskrider dine grænser, så er det farligt for dig.
Og på den anden side får du besked om, at hvis du gør det, du inderst inde helst vil = sige fra, så bringer du dig selv i en helt anden faretruende situation.
Og der står du så, og mister fuldstændig fornemmelsen af, hvad der er inderst indeni er bedst for dig…
Samtidig er der også stor forskel på, hvilken slags NEJ, du skal sige.
Der er nemlig tre typer nej:
- Det lille nej
- Det mellemstore nej
- Det store nej
I uddraget fra min e-bog om personlig grænse sætning herunder, kan du læse lidt mere om, hvad de tre typer nej er.
Uddrag af e-bogen “Når grænsen er god…sådan lærer du at sige til og fra UDEN dårlig samvittighed”:
Hvad er det lille nej, det mellem store nej og det store nej?
Det er eksempler på de tre forskellige situationer, hvor du er nødt til at lære at få
sagt nej, for at forhindre at dine grænser bliver overtrådt, så du kan bevare din egen
styrke, selvrespekt og integritet.
Der er nemlig stor forskel på, hvor alvorligt et nej er.
Det er også derfor, du netop oplever, at det kan være sværere at sige nej i nogle
situationer, eller til nogle personer, mere end andre.
Men.
Selvom det ’bare’ er et lille nej, så kan det (som du sikkert ved alt for godt) være
svært nok.
Især hvis du har en tilpasset maske og er blevet vant til altid at blende i med tapetet og aldrig rigtig vise, hvem
du er eller sige din mening.
Eller hvis du har en præsterende maske og er mere bange for at virke bombastisk, egoistisk, forkert eller for simpelthen
at gøre andre kede af det, hvis du siger dit behov eller markerer din holdning.
Det lille nej
Det lille nej er f.eks. når en telefonsælger ringer midt i aftensmaden og det eneste
du skal sige er:
”Nej tak jeg gider ikke at have dit abonnement” og få lagt røret på igen!
Det kan også være, når damen bagved prøver at snyde sig foran dig i køen, og det
eneste du skal, er retmæssigt at kræve din plads tilbage og sige:
”Jeg stod før dig, det er min tur nu”
Det kan også være i situationen, hvor kollegaerne (igen) forventer, at du skriver
referat af mødet (fordi du plejer at gøre det), men det er du ved at være træt af og
derfor skal du sige:
”Det må vist være en andens tur denne gang”
Det er ikke situationer med det lille nej, der er altafgørende for dit mod til at stå ved
dig selv og få sagt til og fra.
Hvis du allerede har problemer med at sige fra selv når det ’kun’ er et lille nej, så er
det her, du skal starte med at øve dig.
Der er et mantra i tiden med at vi skal sige pyt til stort og småt.
Lade tingene fare og ikke tage dem med os videre eller bekymre os om dem over
længere tid.
Og det kan godt være, at du oplever situationer med det lille nej, hvor det er okay
for dig at sige pyt.
Det kunne f.eks. være når børnene eller din mand gerne vil have bøf til
aftensmaden, og du egentlig hellere ville have kylling, men pyt for det er ikke afgørende
for din livskvalitet, og I kan få kylling i morgen.
Pointen er, at du skal til at øve dig på at sige fra, og så er det lille nej, – især i de
situationer hvor det reelt er ufarligt for dig, det rigtige sted at starte.
På den måde bliver du stille og roligt bedre til at mærke og markere dine grænse i
situationer, hvor det er trygt for dig. Og selvom det er okay at sige pyt, så kan selv det lille nej være en
grænseoverskridende situation, som trigger dine begrænsende overbevisninger og
små traumer om, at du altid skal:
Anerkende andre, komme dem i møde, lytte til hvad de har at sige, være høflig,
venlig…
Det du ikke kan lide, er at afvise andre mennesker eller såre dem personligt,
du ved jo selv, hvor ubehageligt det kan være…
Men, tro mig, der er ikke nogen her, der hverken føler sig afvist eller såret af, at du
siger nej!
Hvis der nu alligevel er, så tænk på alt det, du lige har læst og lært om de
mekanismer, andre mennesker ubevidst kan komme til at trigge i os. Og husk også, at
hvis telefonsælgeren, kollegaerne eller damen i køen tager på vej over din
grænsesætning, så har det intet med dig at gøre, men derimod kun noget med dem
selv at gøre.
En hilsen fra krybdyrhjernen
Du er som regel ikke i tvivl om, at det er nu, du skal sige fra, uanset om det er et lille,
et mellem stort eller et stort nej, der er på spil.
Forskellen på nu og før er, at du nu er blevet mindet om, at du altid får en hilsen fra
amygdala og dit nervesystem om, at nu er der noget på færde, som du skal være
opmærksom på og kunne navigere i.
Sagen er bare, som du også ved nu, at du efter mange års træning i at tilpasse dig
eller undertrykke og nedtone dig selv, er blevet rigtig god til at overhøre det signal.
På grund af dine begrænsende overbevisninger eller små t’er, så har du vænnet dig
til at ignorere, at du får det her knæ i maven, selvom det faktisk er det der fortæller
dig, at det er nu, du har chancen for at markere dig og få sagt fra eller til for den sags
skyld.
Du har altså trænet dig selv i at ignorere knæet i din mave og undertrykke dig selv,
og enten sige pyt eller slet ingenting.
I stedet bliver du bagefter hjemsøgt at tanker om, -at du da skulle have sagt et eller
andet, -at du burde have sagt ja eller nej, -og det er også for åndsvagt at du ikke
gjorde det osv.
Samtidig med at du forsøger at overbevise dig selv om, at du gjorde det rigtige,
fordi:
- Store piger græder jo ikke
- Pæne piger er ikke egoistiske
- Voksne kvinder er ikke små, forkælede eller sårbare piger
- Store, kloge piger tager sig jo sammen
– og sådan kører den onde cirkel så i ring.
Uanset størrelsen på dit nej eller på din grænse, så er opgaven altså at begynde at
mærke, hvornår du får knæet i maven, og tage stilling til om det her faktisk er et lille,
et mellem stort eller et stort nej, og ikke bare et ’pyt’.
…….
Det mellem store nej
Det mellem store nej, er nemlig i de sammenhænge og med de personer, hvor det
begynder at blive lidt mere ubehageligt at sige fra.
……
Det store nej
Er der, hvor du får ondt i maven og hjertebanken, fordi der er noget, som du
simpelthen ikke VIL være med til, eller hvor du HAR fået nok.”
Du kan læse meget mere i e-bogen, som du finder lige her og som du i øvrigt også får som lydfil lige til at putte i ørerne, når det passer dig!
Manglende grænser gør dig sårbar
Derfor skal du lære at sætte dem.
Som du allerede ved, så du ikke alene om at have svært ved at sætte grænser i bestemte situationer eller overfor bestemte personer.
Derfor har du måske udviklet en strategi med at forsøge at undgå netop de situationer og pågældende personer.
Det virker måske også på den korte bane, men sandheden er bare, at det ikke er holdbart for dig på langt sigt.
Det, du skal finde ud af, er, hvorfor og hvornår det lige præcis er svært for dig at få sagt fra.
Du skal finde ud af, hvad det er for mekanismer, som bliver trigget, så du kan ændre dem og begynde at opøve din personlige gennemslagskraft og få styrket din tror på dig selv og din ret til at være dig.
Du kan lære meget mere om, hvordan du gør det i min e-bog, som du finder HER
Jo flere grænser, du lærer at få sat, jo bedre bliver din fornemmelse af, hvem du selv er, så du kan vælge det, der er bedste for dig og ikke kun det, der giver mindst ballade.
Kh. Karin
