Til dig, der er TRÆT af ALTID at tage ansvaret for den gode relation og føle dig som en dørmåtte
Fornylig havde jeg og en veninde en snak, fordi det pludselig var gået op for hende, at hun følte sig ‘brugt’ i en relation til en anden gode veninde. Det handlede i bund og grund om nogle dumme misforståelser.
Alligevel var det gået op for hende, at hun, uden at hun egentlig havde været opmærksom på det før nu, var endt i et gammelt mønster, hvor hun for tit har følt, at HUN var den, der altid skal tage ansvar for og være rummelig i forhold, hvordan ANDRE oplever relationen.
Altså at det altid blev min venindes opgave at være forstående, rummelig, flink, pæn, venlige, dørmåtte … [fortsæt selv listen] og faktisk endte med alt for ofte at stå tilbage med oplevelsen af, at HUN ikke havde gjort det godt nok.
Det var hun ærligt talt (og meget forståeligt) rigtig godt gammeldags træt af og ville faktisk gerne gøre noget ved.
Derfor endte vi med at have en rigtig god snak om, hvad det er egentlig er, der overhovedet styrer denne her over-pleaser tilbøjelighed. Og vi kom blandt andet til at tale om de tre selvsaboterende mønstre, over-pleasere skal STOPPE med nu, -i hvert fald hvis det også er noget, DU genkender og i øvrigt er lige så træt af, som min veninde.
Lad os kigge på dem:
1. Hold op med altid at tage ALT ansvaret for al ting!
Før du tager alt ansvaret for alt i dine relationer, så HUSK lige, at der skal to til en tango!
En af de temaer, vi har talt om i løbet af foråret på online forløbet Kvindeforløbet er, hvordan du kan lykkes med ikke altid at være den, der ender med at trække det korteste ansvars strå i en konflikt.
Med andre ord:
Hvordan du bliver bedre til at håndtere konflikter med andre UDEN at ende med følelsen af, at det hele var DIT ansvar.
Hvis du er blot en lille bitte smule som rigtig mange af os andre, så genkender du problematikken med, at der opstår en eller anden uenighed. En misforståelse mellem dig og din partner, din veninde, din søster, kollega eller en helt femte.
OG at det første, der sker, når konflikten for længst er eskaleret er, at DU ender med at sidde tilbage med den der underlige fornemmelse af, at DU burde have gjort mere.
Gjort det bedre.
Været mere forstående.
Mere empatisk.
Mindre vred.
Mindre … alt muligt!
Sagen er
At det ALDRIG kun er dit ansvar, når en relation kører skævt.
Eller når en konflikt går i gang.
Og nu sidder du måske allerede og tænker:
“Jo men, Karin, jeg har jo LÆRT, at når noget går i hårknude, så skal jeg ‘hjem og lytte i mig selv’, for at finde ud af, hvorfor jeg reagere, som jeg gør?”
I know. Og det er også rigtigt nok.
Det bedste sted at starte med at løse et problem, du er involveret i, er helt sikkert at tage dig selv i ed på, hvad din andel i det hele er.
MEN, det er altså kun den halve sandhed, min ven!
Sagen er, at den anden halvdel af sandheden ligger hos den eller de andre involverede parter!
2. Hold op med altid at skulle være pæn og forstående
Det er SÅ fristende at rulle HELE dit bagkatalog fra fortidens ‘gode opdragelse’ frem og træde ind i en ældgammel (og for længst udløbet) rolle som f.eks.:
- ‘Overansvarlig og realistisk storesøster’
- ‘Enormt diplomatisk og klemt mellemsøster’
- ‘Super tilpasset og on-off usynlige lillesøster’
Konflikt eller knas i en relation signalerer ‘FARE’ til din ur hjerne, som instinktivt vil gå i damage kontrol modus.
Det vil sige, at din ur hjerne på et splitsekund trævler ALLE dine tidligere, lignende oplevelser igennem for at stille med dit absolut bedste selvbeskyttelses-mandskab til at overleve det, der nu måtte komme.
Og i samme sekund aktiverer den også de primære overlevelses strategier, som du tidligere haft succes med at ‘overleve’ på, f.eks. din sociale maske.
Uanset hvilken maske du har (du kan læse meget mere om de tre masker i min e-bogen af samme navn LIGE HER) så vil du være tilbøjelig til helt ubevidst at lede efter dine egen lavest adfærds-fællesnævner for, hvordan du kan forstå, indleve, løse og rumme dig igennem en givende konflikt.
Det er så fint og pænt og ansvarsfuldt og empatisk alt sammen.
OG så er sagen altså også, at det simpelthen ikke altid er hverken DIN opgave eller rigtigt!
Det er tværtimod ubevidst selvsaboterende og endnu værre selvdestruktivt.
Du skal selv tage ansvar – for dig
Jeg er bestemt stærk tilhænger af, at vi også skal tage os selv i ed, når der er et eller andet, du reagerer på i en bestemt situation, relation eller sammenhæng.
Når en kommunikation kører af sporet, eller du helt tydeligt mærker, at du på den ene eller anden måde er ved at blive hylet ud af den.
Eller hvis du oplever, at nu er er du vist ved at komme i klemme i en bestemt situation, relation eller sammenhæng, så er det bare så fint, at du lige tager et smut hjem i dig selv og undersøger, hvorfor du reagerer, som du gør, og hvad det mon handler om.
Min pointe er blot, at ansvaret for de relationer, vi vælger at indgå i, ganske enkelt ligger hos os alle sammen i den pågældende relation, og altså aldrig kun den ene eller den anden af parterne.
Og blot som en tilføjelse:
Du er ikke den eneste i verden, der har et fortidigt opdragelses bagkatalog med selvsaboterende mekanismer, som for eksempel de 3 masker!
3. Drop vrangforestillingen om, at du altid er den ENESTE, der skal deale med dit sh*t
Fra nu af må du altså aldrig mere glemme, at du ikke er den eneste i de relationer, du nu indgår i, som kunne have brug for at deale med sit eget sh*t!
Og nej; Pointen er altså ikke, at du fra nu har green-card til at tørre alt ansvaret for dine relationer eller konflikterne i dem af på ‘alle de andre’.
Pointen er derimod, at jeg gerne vil give dig en lille opsang på, at når du nu er færdig med at ransage dig selv og dine EGNE mere eller mindre hensigtsmæssige selvsaboterende overpleasende eller dørmåttemønstre…
… så må du ALDRIG glemme, at knas i dine relationer ikke KUN handler om dig og dine mønstre.
Det handler altså i høj grad også om de mønstre, modparten har med ind i det her.
Som jeg har gentaget et hav af gange på de ugentlige lives i vores lukkede Facebook gruppe gennem Kvindeforløbet:
Når du har dealet med dit eget sh*t, så gør lige dig selv den tjeneste og sikre dig, at du ikke lige nu er i fuld gang med at blive smurt ind i den andens sh*t! (jeg beklager det noget uappetitlige billede!)
Alt for mange af os, jævnfør eksemplet med de tre forskellige søskende roller lidt længere op, simpelthen er alt for GODE til på en eller anden skæv måde at få gjort det til vores ansvar at:
- Løse
- Redde ud
- Finde dig i
- Skærme
- Forstå (!)
- Beskytte og udglatte alverdens konflikter og misforståelser – ISÆR i vores allernærmeste relation til vores partner, ex-mænd eller familier.
Problemet OG løsningen
Så hvad er problemet, og hvad gør du ved det, hvis bare lidt af det her er noget, du genkender?
Problemet er, at du er alt for loyal over for netop din partner, din familie eller din ex-mand (i stedet for at være loyal overfor dig selv)!
Løsningen er, at det er den umulige opgave, du blandt andet skal lære at holde op med hele tiden at tro, at du er nødt til at tage på dig.
I stedet skal du lære at finde modet til at turde spille bolden tilbage til den anden part i det, der sker og rent faktisk bede vedkommende om at tage hans/hendes del af ansvaret!
“Åh suk ja, og det er jo lettere sagt end gjort, Karin!” tænker du måske lige nu:-*.
Og nej, jeg siger ikke, at det her er let.
Det KAN lade sig gøre både af være diplomatisk OG samtidig holde på DIT!
Men det er heller ikke umuligt og hvis det her er et tilbagevendende issue for dig, så skal du simpelthen lære det.
Ellers ender du med at enten at forlade dig selv i en grad, så du til sidst får alt for svært ved at vende den her skude, eller du slider dig selv, dit selvværd og din egen selvrespekt så meget i stykker, at du visner helt…
Sagen er, at du KAN lære det, du skal bare have lidt hjælp til det og den er faktisk lige ved hånden!
Du kan for eksempel starte med at kigge nærmere på min e-bog “Når grænsen er god… sådan lærer du at sige til og fra UDEN dårlig samvittighed” E-bogen og lydfilen til dig, der vil være bedre til at sige nej og sætte dig selv i første række – uden at dø af hjertebanken eller bekymringer om du nu er okay eller hvad de andre tænker.
Du kan også søge om medlemskab i min gratis Facebook-gruppe “Kvinde, smid dine masker og bliv glad og fri”, hvor jeg flere gange om året laver gratis workshop om blandt andet grænsesætning og hvordan du stopper din egen selvsabotage, du finder gruppen lige her.
Og ellers vil jeg ønske dig god fornøjelse med fra nu af at stoppe op i ALLE dine relationer – når de knaser – og HUSKE at få spurgte dig selv om følgende:
“Hvorfor føler jeg mig egentlig som en dørmåtte lige nu?! Og hvor meget af det her, handler om MIG og hver meget af det, handler faktisk om HAM/HENDE/DE eller DEM?”