…at lyve overfor os selv om vores egen frygt og derefter køre den over på den eller de andre, der er involveret i situationen.
Ikke fordi vi hverken er specielt løgnagtige eller uærlige.
Men fordi det kan være alt, alt for svært at være ærlige overfor os selv om, hvem vi er – især når vi føler os forkerte .
En følelse, der kan være så svær at være i for os, at vi – ubevidst – bliver nødt til at tørre den af på andre.
Prøv at læse med videre:
En veninde (Lad os kalde hende Sonja) ringede til mig og havde tydeligvis brug for at få luft for en træls konflikt, hun havde haft med en kollega (hende kan vi kalde Tine) på jobbet den dag.
Det handlede om at Sonja og Tine skulle arbejde sammen på et projekt, hvor Tine var superbruger af det system, projektet skulle sættes op i.
Derfor skulle Tine hjælpe Sonja, der stort set intet vidste om det pågældende system.
Sagen var bare, at Sonja havde rigtig svært ved at forstå, når Tine forsøgte at forklare systemet….
Og til sidst var Sonja endt med at sige, at de simpelthen ikke kunne arbejde sammen, når Tine var så svær at forstå:
“Hun taber mig jo fuldstændig – Jeg forstår jo ikke, hvad hun siger! Det kan jeg simpelthen ikke bruge til noget. Det må hun gøre bedre, sagde jeg til hende.
Men hun blev skide sur og 2 minutter efter havde hun så lukket mig ude af alle drev og dokumenter.
Nu sidder jeg så her – og kan ikke en skid.
Det viser bare, at det er Tine, der er helt forkert og har en opgave hér.
Det er i hvert fald ikke mig!”
Godt så.
Så fordi Sonja ikke forstår Tine… så er det Tine, der er forkert?
Nu kunne jeg sige en hel masse om samarbejde og konflikt på jobbet, og hvem der har ret til at udelukke hvem fra hvilke drev
Men det er egentlig ikke det interessante her.
Det interessant er derimod:
Hvordan det hele overhovedet kom så vidt, og hvad der reelt ligger på Tines banehalvdel, og på Sonjas?
Og så er vi tilbage til svaret på spørgsmålet i denne mail:
For noget af det letteste – og ofte rareste (og desværre også mest selvsaboterende) er, når vi lyver overfor os selv for at undgå vores egne skygger (og skam over dem) ved at tørre dem af på andre.
Gay Hendricks, forfatter til bogen The Big Leap, hvor han blandt andet definerer de 4 glaslofter, siger at:
“…når vi kritiserer noget [en person eller en ting], så har det sjældent noget med den ting eller person at gøre…
Men kritikken har en høj pris, fordi den ødelægger vores relationer og gør det svært at være tæt på hinanden”
(frit oversat fra engelsk)
Det er DET, det her handler om.
Det er muligt, at Tine ikke lige er Sonjas kop te og (måske) svær at forstå.
Men det gør hende altså ikke forkert.
MEN:
Det gør heller ikke Sonja forkert!
Det handler ganske enkelt om at få skubbet forkertheds følelsen, skammen – og ansvaret væk fra sig selv.
Sagen er, at Sonja bærer på en ældgammel skam over at være blevet gjort forkerte så mange gange, at hun simpelthen ikke kan holde til det mere.
Derfor, kære dig, der læser med, er hun nødt til at lyve overfor sig selv og give Tine skylden.
Lyder det kompliceret og svært at forstå?
Det er faktisk ikke så kompliceret.
Men selvsabotagen kan være uhyre raffineret.
Mange af os kender det, når vi tør være ærlige:
At når den skamfulde følelse af (måske) at være forkert, rammer os, er den ofte så ubehagelig, at vi – ubevidst – kan føle os nødt til at ‘tørre den af’ på nogen eller noget udenfor os selv.
Og nej; Sonja er altså IKKE alene om den her lille manøvre!
Vi er derimod alle sammen tilbøjelige til at deponerer vores frygt i andre, når vi selv som Sonja – bliver bange for vores egne følelser af det, vi frygter allermest.
Faktisk er der hele 9 typer af grundlæggende frygt mønstre.
I Sonjas tilfælde handlede om hendes frygt for at tabe ansigt, ikke forstå en instruktion eller nyt system, vise sig uintelligent.
Skåret helt ind til benet = frygten for at være dum…
Vi forstår godt Sonja, ikke?!?!
Men når vi ubevidst laver denne her lille projektion eller deponering af vores egen frygt i andre, så:
- Dømmer vi dem også…
- Manipulere vi også…
- Vi får modparten til at føle vores frygt…
Ja, I know – det er næsten ikke til at holde ud, vel!
Selvsabotage er en kompleks størrelse, og jeg lover dig, at den løber om hjørner med os. Hvis og når den kan.
Men du KAN lære at forstå dens mekanismer og hjælpe mennesker som min veninde til at opdage, at hun skal turde se, være ærlig og rumme HELE sig selv.
Hvis hun ikke vil lukkes ude fra andres drev, om jeg så må sige.
Det samme gælder selvfølgelig også for dig selv.
Derfor har jeg også 3 gode spørgsmål, du kan stille dig selv, når eller hvis det lige pludselig går op for dig, at du måske uforvarende er i gang med at køre hele dit eget frygt regime over på en anden:
- Hvad er det egentlig, jeg er i gang med lige nu?
- Hvad er det, jeg selv er bange for?
- Hvad er det modigste, jeg kan indrømme overfor mig selv lige nu?
Ved du, at jeg uddanner selvsabotage coaches, hvor du blandt andet lære meget mere om at dæmme op for de her frygt blindspot regimer? Du kan læse meget mere om Selvsabotage coach uddannelsen HER
Og ellers vil jeg altid HELT VILDT gerne høre fra DIG – dine tanker, spørgsmål eller udfordringer med frygt og mod eller selvsabotage.
Du må altid skrive til mig her: karin@thepowerfulintent.dk
Kh. Karin
