Det er så vigtigt for mennesker at føler os som en del af det større fællesskab, at vi vil gøre meget, og ofte gå alt for langt i håbet om at forblive en del af fællesskabet og bevare vores tilknytning til andre.
Det er derfor, du lærer at lægge låg på og ignorere de sider af dig selv, som du har erfaret, at andre ikke bryder sig om.
Modsat har du også lært hvilken sider og egenskaber ved dig selv, du skal møde verden med, for at den kan LIDE dig.
Til sammen betyder det, at du på den ene side:
- Har lært at forvise og fordømme vigtige, følelsesmæssige sider af dig selv, som i virkeligheden har en helt afgørende funktion i forhold dit selvværd og din selvtillid.
Det gælder også oofte i forhold til f.eks. at mærke og lytte til, hvor dine grænser går. Hvad du vil være med til og hvornår du er ved at forlade dig selv
På den anden side:
- Har du samtidig lært en form for succesformular, som du i stedet ‘tager på’ og som med tiden ender med at blive din primære facade udadtil.
Fordi det er den facade, der både for dig til at føle dig tryg og i kontrol. Og samtidig instinktivt er med til at beskytte dig mod nogle af de ubehagelig ting i dine relationer med andre mennesker, du frygter allermest.
Den første del af det her handler om dine skygger og den anden del handler om din maske.
Du lærte at holde op med at være eller vise bestemte sider af dig selv
Du lærte ganske enkelt at holde op med at være eller vise bestemte sider eller egenskaber ved dig selv og begyndte i stedet at forsøge primært at være nogle andre.
Sagen er nemlig, at da du var spæd indeholdt du hele paletten af egenskaber og sider:
- Du var både sur og glad
- Du var rolig og hysterisk
- Du var indtagende og besværlig
Det spæde barn er så dybt afhængigt af andre mennesker, at det skal kunne give lyd, når et behov melder sig.
Og det gjorde du også.
Indtil den dag, hvor det begyndte at gå op for dig, at det ikke nødvendigvis faldt i god jord.
Fordi mor og fars mimik og kropssprog udstrålede træthed, afvisninger eller underskud.
Eller måske endda gjorde de voksne vrede, truende, utilregnelige, ubehagelige osv.
Som efterlod dig med en helt ny og underlig følelse af at være forkert, til besvær, i vejen, krævende, en byrde, fylde for meget, skuffe…
[fortsæt selv listen.]
Du ændrede dig med tiden
Når vi begynder at sidde og gå, opdager vi, at der er steder, vi ikke må gå hen og ting, det åbenbart ikke er så godt, at vi gør.
Mor og far siger BAB og NEJ, og deres ansigts mimik viser på alle måder, når noget er skidt eller forkert.
Vi opdager, at der er nogle ting, vi skal lade være med og nogle andre ting, vi helst skal være eller gøre i stedet for at få ros, anerkendelse og helt basalt vores forældres kærlighed og omsorg.
Der er lige hér støbeformen til den fremtidige maske grundlægges. Og modsat skyggen, er masken altså de egenskaber og karaktertræk, som vi opdager, at andre godt kan lide, når vi viser eller er!
Masken bliver ganske enkelt vores accept- eller fællesskabsudløsende udtryk, og når vi har masken på, ved vi, at det er sandsynligt, at vi bliver accepteret.
Også selvom det ikke nødvendigvis er den bedste løsning for os selv.
Det er bagsiden af masken.
Det er vigtigt at huske, at vores forældre har opdraget os i kærlighed.
At deres primære motiv har været at lære os at passe på os selv og beskytte os.
Blandt andet ved at tilpasse vores personlighed og på den ene side sørge for kun at være og vise nogle bestemte, anerkendte sider af os selv.
Mens vi samtidig på den anden side helst skulle dække over de sider – vores skygger, vi er blevet lært helst at undgå at vise eller være.
På mange måder er det både logisk, hensigtsmæssigt og gjort i den bedst, men desværre nogle gange også misforståede mening, for at du skulle kunne overleve og klarer dig socialt.
Bagsiden er, at dette samtidig var med til at installere et helt system af selvsaboterende mekanismer, der nu stadig ligger og laver rav i din oplevelse af, hvem og hvad du overhovedet har lov til at være.
Så hvad er problemet?
Problemet er det øjeblik, hvor masken udadtil begynder at stramme for meget, – blandt andet fordi skyggerne indadtil rasler med sablerne.
Fordi de ALDRIG får lys og luft, og du konstant er på den umulige opgave at holde dem skjult, gemt væk og i skak.
Det er i det øjeblik, masken uvægerligt vil begynde at krakelere og blandt andet give problemer som helt klassisk eller eksistentiel stress.
Fordi der ikke er sammenhæng mellem den, du forsøger at være uden på og den, du også er inden i.
Løsningen er, at få integreret de to sider af dig. Så du bliver mere hel og (gen) lærer at giver dig selv lov til at være hele den, du er.
Med alt hvad du er – også de sider af dig selv, der engang blev gjort forkerte af andre.
Sandheden er, at der ligger en masse guld og gode ting i skyggerne, som du og din maske har brug for.
Den umulige maske opgave
Maskens forbandelse er at skulle leve op til de umulige opgave, du en gang lærte med at altid kun at måtte være:
- Perfekt
- Stærk
- Evigt rummelig
- Dygtig
- Vedholdende
- Pæn
- Sød
- Undgå konflikter
- Aldrig lave fejl
- Endelig ikke fylde for meget
- Kræve ind
- Være uansvarlig
- På tværs
En umulig, ulige kamp alene i håbet om at det vil sikre, at du er elsket, god nok og værdig til fællesskabet.
Men sådan er der ingen af os, der kan leve vores liv på den lange bane.
Det er derfor, du skal kende din maske og lade skyggerne hjælpe dig med at få gjort den til dit største aktiv.
Derfor skal du kende din maske
Fordi din maske er den første af de 5 selvsaboterende mekanismer og når du først forstår den. Hvorfor du overhovedet har den og hvor den egentlig er kommet fra, så kan du få gjort dig selv mere hel.
Du kan begynde med at spørge dig selv om disse 3 ting:
- Hvor din maske kommer fra?
- Hvad der har skabt den og hvorfor?
- Hvad er det, den skal skjule, som du engang har lært, at du ikke måtte være, fordi de voksne ikke brød sig om det?
Vejen til at gøre din maske hel, blød og fleksibel går gennem, at du i første omgang lærer den at kende.
