Du kan ALTID tage dit gode tøj og gå“
Ordene stammer fra et interview med Susanne Bjerrehus, som jeg hørte i radioen for efterhånden små 20 år siden.
Jeg var den gang selv i slutningen af 20´erne og stod i et af mit livs mest afgørende vadesteder, hvor det var ved at gå op for mig, at det godt kunne blive mere end svært for mig at nå i mål på mit daværende studie, teologi.
Det virkede pludselig ikke så sikkert mere, at jeg rent faktisk ville opleve at få syet en præstekjole på mål, for det haltede gevaldigt med troen på hele set-uppet omkring den danske folkekirke i almindelighed og min egen personlige tro i særdeleshed.
Jeg var, for nu at blive i analogien, på Herrens mark og så var det, jeg hørte Susanne i radioen.
Susanne Bjerrehus talte om kærlighed og parforhold, der ikke længere giver dig noget.
”Uanset hvor umuligt og uoverskueligt det ser ud”, sagde hun, ” – så KAN du altid tage dit gode tøj og gå”.
”Når et forhold ikke længere er meningsfyldt eller manden har vist sig at være en stodder – eller du ikke laver andet end at brokke dig over det hele, fordi du keder dig, så kan du altid tage dit gode tøj og gå” (Frit citeret efter hukommelsen).
Jeg har aldrig glemt de ord, og jeg er kommet i tanker om dem mange gange siden.
Og lige dér omkring 2001 kom de også til at hjælpe mig med at tage beslutningen om netop at tage mit gode tøj og definitivt gå fra præstekaldet efter 5 års studie.
Det pudsige er, at det ofte er den sidste mulighed vi kommer i tanker om, når vi fornemmer, at vi er på vildspor i vores liv.
Om det så er på jobbet.
I parforholdet.
Veninderne eller hvad det nu er, det gælder, så er de fleste af os opdraget med, at vi skal vende alle stenene og helst flere gange, inden vi kommer i tanker om, at vi måske bare kunne…
Gå?
Men, – at forlade vildsporet er som regel den sidste, overraskende udvej, der går op for os.
For først skal du kæmpe.
Du skal være dine forpligtelser og løfter voksen.
Du kan ikke bare gøre, som du selv har lyst til.
Der er også andre at tage hensyn til.
”Når man har sagt A, må man også sige B”.
Og alt det der.
Men.
Hvad nu hvis det ødelægger dit liv?
Gør dig ked af det – og bitter?
Hvis du ikke laver andet end at brokke dig?
Eller være frustreret?
Slår dig selv oven i hovedet med selvkritik, fordi du burde kunne klare det her (selv om du ikke kan)?
Hvad nu hvis du hver eneste dag skal gøre vold på dig selv for at sige det (fordømte) B?
Brok er symptomet på dårlig trivsel (og manglende mod)
Jeg kan ikke komme i tanker om ret meget, der er mere selvsaboterende end netop at drukne dig selv i brok, frustration eller selvkritik – istedet for at tage skridtet.
VÆK fra komfortzonen.
For det er komfort, der får dig til at blive.
Tryghed.
Også selvom det er en selvmodsigende tryghed, der skriger til himlen, fordi den er negativ.
Sagen er, at mange af os hellere vil brokke os selv og vores liv sønder og sammen… end at tage modet til os og flytte os væk fra det, der tydeligvis ikke fungere for os!
Og nej, det interessante er ikke, at vi nu skal slå os selv oveni hovedet med, hvorfor vi dog er så dumme, at vi gør det!
Det interessante er derimod at spørge os selv:
HVORFOR vi gør det?!
Hånden på hjertet:
Når du tænker over det, hvor ofte brokker du sig så over dit liv, dit job, dit parforhold, dig selv?
Det siges, at der bag enhver tung, trist eller negativ følelse ligger et behov, du ikke har lyttet til.
Så, kære du:
Hvorfor brokker du dig, er frustreret, stresset eller hakker på andre. Eller dig selv?
Hvad er det, du i virkeligheden (måske?) ikke tør lytte til?
Ud af flinkeskolen – ind med uafhængigheden
Susanne Bjerrehus gik i skole på Ingrid Jespersens Pigeskole på Østrebro i efterkrigstidens København.
Ingrid Jespersen var en meget progressiv forgangskvinde og rektor, som ville give kvinder mulighed for at uddanne sig og på den måde blive selvstændige og uafhængige.
Ikke ligefrem Flinkeskolen, vel!
Måske var det der, Susanne Bjerrehus lærte at tage sit gode tøj og gå, hvis lugten i bageriet blev for meget?
Måske er det også derfor hun deler vandene, – fordi hun netop er skolet til at værne om sin egen selvstændighed og uafhængighed?
Jeg ved det ikke.
Men det jeg ved er, at selvom jeg var en noget yngre model end Susanne Bjerrehus tilbage i 2000, så har hun givet mig en nyttig lærer med om netop at tage ansvar for mit eget liv, mine egne valg og min egen selvrespekt.
Jeg vil ikke længere bruge kostbar tid af det liv, jeg kun har det ene af til at kæmpe ulige kampe med mig selv, mine egne værdier og eventuelle ydre forventninger i flere år, før jeg tager mit gode tøj og går.
Jeg er færdig med at tro, at knuden i maven og trykket i brystet nok går over af sig selv, hvis bare jeg venter længe nok, vender den samme sten for 117 gang eller liiige tager mig lidt mere sammen.
Nogle gange skal du kæmpe.
Men lad det nu kun være for det, du også selv tror på og som vitterligt er værd at kæmpe for.
Og som du har en chance for at vinde.
***OBS: Nysgerrig på at vide mere om selvsabotage og hvorfor det kan være så svært at finde modet og handlekraften til at netop (måske) at gøre alvor af at gå og i det hele taget få input og konkrete indsigter til, HVORDAN du også kan kommer fri og blive GLAD og tilfreds i dit liv, så kan første skridt være at læse den populære e-bog “STOP selvsabotage og lær at stå stærkt i dig selv”, hvor du blandt meget andet kan blive klogere på:
- De 3 sociale masker – hvilken maske der er din og hvorfor du skal vær bevidst om den, så den ikke overtager dig
- De 5 selvsaboterende mekanismer og hvordan det i virkeligheden er DEM, der fastholder dig i de samme gamle, udtjente tanke- og handlemønstre samt hvordan du kan bryde FRI af dem
- Eksistentiel stress og hvordan (måske) manglende livs- og arbejdsglæde hænger sammen de 5 selvsaboterende mekanismer og deres forvrængning af, hvordan du oplever i dit liv og samt hvordan du ændrer på det
E-bogen kan både lyttes og læses!
Fordi dit liv er ALT for kort til, at du konstant får saboteret det og spændt ben for dig selv!
