oktober 6, 2017

Er dit liv for banalt?

“Er det ‘godt nok’ at det jeg drømmer om er bare at være glad og tilfreds med mit liv hver dag?

Eller er det for banalt?

Er det banalt, at jeg faktisk elsker store dele af mit liv og helt ærligt har det allerbedst med at være hjemme hos mig selv og sidde med mit strikketøj, en god bog eller bare en kop kaffe og glo ud i luften?! “

Sådan skrev en klient i en mail til mig en gang i sommers og det korte svar på spørgsmålene er:

Ja, det er godt nok og nej, det er ikke banalt.

Det store passions paradoks

I virkeligheden er min klient helt ‘normal’ og hun er slet ikke alene om at tænke eller føle, som hun gør.

Det gode liv, hvor du er glad og tilfreds og vågner hver morgen og tænker:

” Det er egentlig ikke så tosset det her!”

Handler for langt de fleste af os om at have en indre oplevelse af, at du lever dit liv i overensstemmelse med dig selv, dine indre værdier og med muligheden for at udfolde dine unikke styrker og i øvrigt undgå alt for meget indhold i dit liv, som ikke matcher dig.

Det handler sjældent om at vende dit liv 180 grader, sælge hus (børn og mand!), sige dit gode job op og i det hele taget endevende hvem du selv er eller hvor du er i dit liv.

Men det er ofte sådan, det kommer til at lyde i selvhjælps bøgerne og i nyheds strømmen på din Facebook væg, og det er et stort paradoks.

Ordet paradoks kommer af græsk para = “mod”/”ved siden af” + doksa = “mening” og det bruges om en påstand eller forklaring, som strider mod almindelig fornuft

https://da.wikipedia.org/wiki/Paradoks, red.)

Det der er modstridende her er, hvis du går rundt og tror, at det liv, der vil gøre dig lykkelig og få blodet til at bruse i dine årer og lykkeboblerne til at vælte rundt i din mave, er et liv, der er helt anderledes end det liv, du lever lige nu.

Lykken er IKKE enten/eller

Men det er der mange af os, der går rundt og tror:

At lykken og meningen med dit liv er et enten/eller og at livet i øvrigt leves udefra og ind, i stedet for indefra og ud.

Derfor knokler mange af os afsted i jagten på en hel masse ting og tilfredsstillelse, som vi har fået bildt os ind, findes udenfor os selv.

Vi vil så gerne være koblet på og føle os som en del af noget – hvilket slet ikke er forkert og i øvrigt er ét af de seks, basale menneskelige behov.

Problemet er bare, at jo mere du jager efter at vær koblet på udenfor dig selv, jo længere væk fra dig selv kommer du til sidst også.

Du skal være koblet på dig selv, før du kan koble på alle de andre og du skal være i kontakt med dig selv og dine egne indre værdier og behov, før du bliver glad og tilfreds der, hvor du er.

Det var en mulighed, ikke et mirakel

Jeg har selv været der, hvor jeg var kommet så langt væk fra mig selv i jagten på at føle mig ‘lykkelig og opfyldt’, at jeg næsten endte med at have smadret min evne til rent faktisk at mærke og udfolde, hvad der er vigtigt for mig.

Hvad det er, jeg gerne vil opnå, udrette og i bidrage med i dette liv.

Jeg kunne ganske enkelt ikke mærke mig selv længere, indtil jeg blev stoppe på en temmelig brutal måde af en alvorlig ulykke på motorvejen tilbage i marts 2013…

Det tog mig mere end et år at komme igennem den og det var ikke endnu mere fart eller overflade og da slet ikke noget udenfor mig, der har gjort, at jeg er, hvor jeg er i dag!

Svaret findes i roen

Det var tværtimod ro og stilhed, meditation og accepten af, at jeg skulle stå stille, mærke og lytte, som har udløst det, jeg let kunne beskrive som det mirakel, der fik bragt mig hjem og tilbage til mig selv efter alt for mange års detour.

Men ulykken var ikke et mirakel.

Den var et fuldt stop, som gav mig en ro, der åbnede for en masse muligheder og nærvær.

Stilhed og muligheden for at finde modet til at være i den stilhed, der åbnede mine øjne for, hvem det egentlig er, jeg er og hvordan det er, jeg gerne vil leve mit liv.

Er dit liv for banalt?

Hvad skal du gøre mindre af

Rigtig mange spørg mig, hvordan de finder deres passion, hvad de skal gøre mere af for at blive lykkelige og hvordan de ændre på deres liv, som lige nu ikke fungerer særlig godt, og måske tænker du også de baner, når du læser med her.

Og det allerførste jeg vil sige til dig er:

Stil et helt andet spørgsmål!

Problemet er, som min egen historie også er et præmieeksempel på, at vi tror, at lykken ligger i, at vi skal gøre mere.

Spørg i stedet dig selv:

Hvad skal jeg gøre mindre af i mit liv?

Den Store Drøm

Vi drømmer om at være og have meget mere nærvær i vores liv.

Om at have mere kærlighed og føle mere RO!.

Få mere opmærksomhed og føle ægte livsglæde, balance og frihed

Vi tror desværre alt for tit, at vi skal handle og gøre, og hundse og regere for at opnå det.

Fordi det er det, du har lært eller konstant møder på de sociale medier.

Én ting ved jeg dog efter de sidste mange års samtaler med hundredevis af passions hungrende kvinder og det er:

At Den Store Passion sjældent ligger gemt i en masse glitter eller glamour!

Men forestilling om at det er sådan, det hænger sammen, gør, at du ender med at føle dig FORKERT og banal, ligesom min klient gjorde i sin mail i sommers!

Men det er ikke banalt at stoppe op og mærke, at:

Lykken KAN findes i nydelse af en varm kop kaffe, kreativiteten i et par strikkepinde, friskheden og frihedsfølelse på en gåtur eller fordybelsen i en god bog!

Det værste er, at så længere du tror noget andet og fortsætter med at hamre derudad for at komme nærmere på noget som helst, så fjerner du dig i stedet fuldstændig fra dig selv og i værste fald ender du med eksistentiel stress og i en livskrise, du kunne have undgået…

hvis du havde mærket og lyttet lidt mere til dig selv i stedet for at sabotere din egen livslykke.

Det er lettere sagt end gjort

Ja, men det betyder ikke, at det er umuligt.

Det handler om noget så lavpraktisk og banalt som at ændre din opfattelse af dig selv og af, hvad du er blevet kodet til at opleve som Det Rigtige Liv og den rigtige måde at leve på.

Og løsningerne står i kø lige foran din næsetip!

Jeg nævner i flæng:

  • Meditation og mindfulness
  • Yoga
  • Planlægning af tid til dig selv (og bogen, gåturen, strikkepindene osv!)
  • Lære at sige Nej tak – ellers tak, men jeg vil gerne en anden gang
  • Få hjælp til at få styr på selvsabotagen og din eksistentielle stress

Du må GERNE elske dit liv!

Det liv, vi lever lige nu, er det eneste liv vi har, dig og mig, og du har det altså kun lige nu.

Du skal være der, hvor du er og så skal du flytte dig, når det er nødvendigt eller det er ved at være tid til det.

Dit liv kan aldrig blive banalt. Det kan KUN blive endnu mere meningsfyldt og sandt – for DIG!

Men hvis du nu ikke elsker dit liv lige nu, men derimod kæmper og knokler og bruger mere tid på at overleve end på at leve, så fortvivl ikke. 

Det er muligt at vende den negative spiral og få fat i den lange ende af det liv, du VIL elske at leve. Det er min egen historie et præmie eksempel på. Du skal bare have en hjælpende hånd til at knække DIN kode til det.

Jeg holder gratis LIVE webinarer om, hvordan du finder dit passionerede liv, stopper selvsabotagen og knækker koden til både det gode selvværd, og jeg tilbyder gratis, afklarende sessioner til dig, der gerne vil have helt konkret hjælp til at få et bedre selvværd, stoppe selvsabotage og finde roen, balancen og friheden i DIT liv.

Sidst en kærlig reminder fra mig til dig:

Det er meningen, at det er dig, der skal leve dit liv og ikke dit liv, der skal leve dig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

The Powerful Intent

Karin Søsted

Jeg hedder Karin Søsted, og er Life coach & StressMaster med speciale i selvværd og selvsabotage.

Jeg tilbyder 1:1 sessioner både med klassisk coaching, coaching målrettet at finde dine passioner og coaching til højere selvværd og øget livsglæde.

 

E-bog & lydfil

Når grænsen er god ...

E-bogen der lærer dig at sige fra og sætte dig selv i første række – uden dårlig skyldfølelse og dårlig samvittighed.

Har du svært ved at sige fra og sætte grænser? Lær at sige nej & finde modet til at være den du er, og bliv glad og fri.