oktober 18, 2016

Hamsterhjul, hamsterhjul, hamsterhju…

Hvad er hamsterhjulet..

..Og hvordan kommer du ud af det?

Hver uge har jeg mange afklarende samtaler med kompetente, modige, sårbare, selvbevidste, kritiske og klarsynede kvinder, som er lede og kede af at sidde fast i deres liv.

Og jeg ved ikke præcis, hvor ofte ordet ‘hamsterhjul’ bliver nævnt, men det er mange gange.

Men hvad er det der hamsterhjul egentlig?

Følelsen af endeløs leverpostej og fastlåsthed

Det kan være alt lige fra følelsen af, at du sidder fast i en endeløs leverpostejsagtig hverdag…

…hvor den ene dag tager den anden, uden andre udsving end mødet med vasketøjskurven eller samkørselsplanen til ungernes håndboldkampe, der kikser.

Det kan være følelsen af at det, der fylder dig og giver dig energi på jobbet, kun fylder 20%, mens de resterende 80% derimod er drænende og utilfredsstillende.

Men det kan også være fornemmelsen af, at livet  have mere at byde på…

… eller følelsen af, at der er noget, du stadig ikke har prøvet eller skal nå at gøre, inden det er for sent.

Uanset hvad

Så er essensen i størstedelen af mine klienters fortællinger om at være fanget i hamsterhjulet, beskrivelser af at:

Føle dig fastlåst.

Fejlplaceret.

Fanget i en trummerum af det samme, drænede job og/eller hverdags liv.

Eller om at være nået til et sted i livet, hvor det i en evighed har handlet om alt muligt andet end dig selv…

.. og nu går den ikke længere.

Du er nødt til at lytte, – handle og sadle helt om.

Eller i det mindste prøve at gøre noget andet, end du plejer, for ellers går det helt galt.

Den livsforandrende begivenhed

Mange af de kvinder, der kommer til mig, har allerede oplevet, hvad der kan ske, når du har overhørt signalerne om, at du ikke længere kan holde sammen på facaden.

De har været tæt på en livsforandrende begivenhed f.eks. stress, skilsmisse, tab af mening i jobbet eller simpelthen dyb, dyb kedsomhed og frustration over, at livet på en og samme gang brager afsted…

…og står fuldstændig stille.

Manglende handlekraft

Og uvisheden er det sværeste, du kan komme ud for.

Hvis du genkender noget af ovennævnte, så genkender du måske også den rædsesfulde følelse af handlingslammelse og usikker omkring, hvad du ellers skal?

Og selvom du er ved at gå til, visne eller, i den helt modsatte boldgade, eksplodere over hamsterhjulet, så bliver du i det..

… for hvad skal du ellers?

Det svar, du leder efter

Findes inden i dig.

Du kan bare ikke høre det, fordi du har overdøvet det så længe.

Og det er slet ikke sikkert, at det du mangler og savner er noget stort og forkromet.

Måske er det dybest set at leve mere intuitivt, at mærke hvad der gør dig godt og at have muligheden for at gøre mere af det?

Måske er det stadig at arbejde meget, men med langt større passion og integritet, og med dig selv og dine kerneværdier forrest?

Pointen er, at vejen ud af hamsterhjulet findes inden i dig selv og at det, du længes efter, ofte er meget mere jordnært, håndgribeligt og opnåeligt, end du tror.

Du skal bare have det gravet frem.

Skrællet nogle lag af og lade det få lys og luft.

Hvis du ikke selv ved, hvordan du skal gøre det, men er klar til, at der skal ske noget og du vil videre i dit liv, så grib muligheden og få en gratis afklarende samtale og min hjælp til, hvordan du kommer ud af dit hamsterhjul ved at finde din passion og knække koden til en hverdag, du brænder for.

Klik og book din gratis afklarende samtale HER

Hamsterhjulet er følelsen af tungt med tung på.

Passion er følelsen af at være let og fri

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

The Powerful Intent

Karin Søsted

Jeg hedder Karin Søsted, og er Life coach & StressMaster med speciale i selvværd og selvsabotage.

Jeg tilbyder 1:1 sessioner både med klassisk coaching, coaching målrettet at finde dine passioner og coaching til højere selvværd og øget livsglæde.

 

E-bog & lydfil

Når grænsen er god ...

E-bogen der lærer dig at sige fra og sætte dig selv i første række – uden dårlig skyldfølelse og dårlig samvittighed.

Har du svært ved at sige fra og sætte grænser? Lær at sige nej & finde modet til at være den du er, og bliv glad og fri.