Dét her kan du lære om selvkærlighed af The Grinch!
[Eller er du også afhængig af at holde fast i negativiteten i dit liv?]
For nylig var jeg i biografen og se Dr. Seuss’s klassiske fantasy film om The Grinch – den grønne fyr, der bor lidt udenfor byen Whoville og som, efter et nødtvungent besøg for at købe ind, får så meget nok af Whoville beboernes over-juleglæde, at han beslutter sig for at stjæle deres jul, og dermed (tror han) også deres julestemning fra dem.
Og jeg vil allerede nu advarer dig om, at stoppe med at læse med videre, hvis du ikke vil vide mere om én af dette års store julefilm i hvert fald her i USA!
Se, The Grinch eller Hr. Grinch, som han hedder i filmen, TROR nemlig, at han stjæler de andre who’ers juleglæde ved at tage alle deres juleting, – gaver og -stads fra dem OG han tror, han gør det, fordi han er ond, i KONTROL og i øvrigt rigtig nederdrægtig!
Men i virkeligheden forholder det sig helt anderledes..
I virkeligheden er forklaringen nemlig en helt anden:
At the Grinch bærer rundt på en skamfuld smerte over en gang for mange år siden, hvor han som lille, uskyldig og forældreløs Grinch, oplevede IKKE at være en del af nogens jul eller blive set og taget med i nogens julehygge og julestemning eller juleglæde og ikke mindst kærlighed.
Og der sad jeg så:
I biografens mørke og troede, at jeg skulle ind og se en sjov og måske fjollet og lidt bizar julefilm med et underligt grønt, pelset og ondskabsfuldt væsen i hovedrollen!
I stedet blev jeg taget med ind i den mest hjertevarme og hjerteskærende historie om at tro, at hvis jeg nu gør DIG ondt – og forsøger ødelægger det gode, du har eller lade mit EGET dårlige humør eller offer mekanik gå ud over dig, så vil det få mig til at føle mig bedre tilpas…
Men sådan fungerer det, som Hr. Grinch også ender med at opdage, overhovedet ikke.
Ingen af os får det bedre af at lade vores sårede følelser, eller fortidens fortrædeligheder, gå ud over vores omgivelser nu.
Det er ikke nogen ny sandhed, og alligevel gik Dr. Seuss’s fine pointé rent ind der på biograf sofarækken:
For hvor tit er det ikke lige, vi hver især laver sådan en Grinch-manøvre på vores egne omgivelser?!
Hvor ofte skælder du ud over at din mand (igen) kommer alt for sent hjem og (igen) har overladt det hele til dig, fordi han f***** ikke skal dø i synden, men i hvert fald skal VIDE, hvor træls det er for dig…
.. i stedet for at sige det til ham, som det i virkeligheden handler om:
At du føler dig ligegyldige og taget for givet, og træt og uelsket og ganske enkelt bare gerne vil have, at I hjalp hinanden og at han VAR der!
Hvor tit er du villig til at stå ved, at det er dig SELV, der, ligesom Hr. Grinch, trækker dig væk fra andre mennesker eller sammenhænge, mens du hidser dig op over hvor umulige eller åndsvage eller uforstående de andre er…
…i stedet for at være ærlig overfor dig selv, og erkende, at situationen måske gør dig usikker eller utryg eller at det eneste du inderst inde drømmer om faktisk er, at blive taget sådan rigtigt med i fællesskabet og føle dig som en del af de andre og det, du ser, de har sammen?
Det er lige præcis dét, der går op for vores grønne ven til aller sidst i filmen:
At det jo slet ikke er de andre bysbørns juleting og julestemning, han forsøger at stjæle.
Men derimod deres samvær og samhørighed, fordi han selv har følt, og stadig føler, sig så uendeligt ensom, og han opdager også, at de andre whoer’s juleglæde jo ikke sidder i alle de materielle ting, men er noget, de bærer som kærlighed og fællesskab i deres hjerter.
Hvis JEG har det skidt, så skal du også have det skidt
Hånden på hjertet: Kender du også den tanke eller følelse?
Det er ikke altid bevidst, Jeg ved det!
Derfor kan det være så godt med et spejl ind i mellem, hvor vi får muligheden for at se os selv HELT og sandt, om du vil – under overfalden, også selvom det ikke altid er det spejlbillede, du ønsker at se.
For når du også tør at se dine mindre flatterende eller mørke sider (skygger og selvsabotage) spejlet, kan du jo gøre noget ved dem!
For Hr. Grinch ligger forløsningen i spejlingen af sin egen sorg over at føle sig udenfor og erkendelsen af, at han også selv bærer en del af ansvaret – ikke for at det skete og han blev forældreløs og ensom, men ved selv at trække sig væk fra byen, isolerer sig og dermed afskære sig selv fra kærligheden og fællesskabet og juleglæden.
Han forstærker altså SELV følelsen af afvisning og ensomhed, og ender med at få skabt en selvindbildt forstilling om, at de andre er både latterlige og naive, for ellers kan han ikke opretholde illusionen om, at det er ham selv, der har selv har fortsat med at vælge de andre who’ere og fællesskabet fra.
Det handler om koder
Og de koder kommer et sted fra. Præcis som The Grinch, der led følelsesmæssigt overlast som lille, ensom og forældreløs Grinch en given jul og derefter forbinder alt, hvad der handler om jul, med en dybe skam og smerte, så har du nogle lignende koder med dig.
De handler sandsynligvis om alle mulige andre ting.
Men sagen er, at præcis som Hr. Grinch først kommer fri af sin ældgamle, selvdestruktive jeg-er-ikke-elsket-kode, da han tør mærke, hvad hans julehad i virkeligheden handler om, så er det også sådan med dig og mig:
Det er i erkendelse af, hvorfor og HVAD det er, det i virkeligheden handler om inderst inde, når vi kører vores offerroller og bebrejdelser af på andre, at muligheden for at ændre på det, opstår.
Hvis du altså gerne vil ændre på det!
The Grinch bliver først bevidst om det til sidst i filmen, men forud går en række af fornemmelser for ham om, at det VILLE være rart, hvis ikke han var nødt til at holde fast i den her selvskabte selv-destruktivitet.
Måske har du det også sådan?
At du inderst inde ønsker dig, at du en dag OGSÅ gjorde noget andet end at gå med de samme dødssyge og selvdestruktive koder evig og altid og [måske] fik et andet resultat, som du HELLERE ville have og som var positivt i stedet for negativt?
Det gode er, at hvis du har det sådan, så behøver du, modsat Hr. Grinch, ikke vente længere!
Løsningen er:
Første skridt er, at du har mod på det og derefter at få hjælp til at blive klogere på, hvad de her koder går ud på.
Hvor de kommer fra og hvad det er, der trigger dem?
Og mange af de svar får du faktisk serveret på et sølvfad af mig i min ganske gratis e-bog og lydbog Stop Selvsabotagen og stå stærkt i dig selv, som du finder ved at klikke lige her
Jeg vil varmt anbefale dig at læse/lytte til bogen, for livet er for kort til at spilde det ved (ligesom The Grinch) at isolere dig i en mental klippehule og bilde dig selv ind, at du også er meget bedre tjent uden at være en del af det store, glade fællesskab derude!
Samtidig kræver det MOD at tage skridtet og træde ud af det, du bilder dig ind, er selvvalgt og tilbage ind i fællesskabet, hvor du risikere at sætte dig selv i spil.
Ligesom det også har taget tid at opbygge de selvsaboterende forstillinger og derfor også vil tage tid at bryde dem ned igen – og det gælder uanset, hvad det er, du er blevet kodet til at tro, du skal fortsætte med at beskytte dig selv imod.
Derfor skal du starte et sted, og en start er for mange af os, at beslutte dig for at få mere selvindsigt og blive bedre klædt på til næste skridt og det bliver du, når du læser/lytter til min bog <3
