“Når tvivlens handlekraftløse rum sætter ind, – så bliver min hjerne en bitch!
Når jeg ikke kan handle, er det som om, jeg slet ikke kan stole på min hjerne. Jeg drukner nærmest i selvbebrejdelser og usikkerhed.
Og i stedet for at trække vejret og lukke ned for alt muligt ydre støj og have tillid til mig selv, så virker det næsten som en masokistisk magnet på mig at konfrontere mig selv med ALLE andres succes på Facebook og Insta og hvad ved jeg…
Det er jo fuldstændig idiotiosk – især fordi det, jeg har gang i ER positivt og jeg udmærket godt VED, at det bare er noget, min hjerne gør for at gøre mig i tvivl og bange og få mig til at give op.
Men det gør jeg altså ikke!“
Sådan skrev en klient til mig i en mail, hvor emnet var en større forandringsproces, som hun pt. er i gang med.
Måske kender du også til det fænomen, at det føles som om, du er din egen værste fjende med bekymringer, selvkritik, tvivl og bebrejdelse, selvom du er i en situation, hvor du i virkeligheden har aller mest brug for at støtte og opbakning?
De fleste af os kender det og selvom det er frustrerende, når din hjerne pludselig går i baglås og bliver rasmus-modsat, så ER der altså en meget fornuftig grund til det og det er den grunde, du skal kende, – i hvert fald hvis du gerne vil være den, der har styringen i dit eget liv og ikke kun din hjerne!
Din hjerne og din psyke styrer alt, hvad du gør – og ikke gør
Der er en hel masse fine mekanismer inden i dig, der er med til at styre din adfærd og som hele tiden overvåger verden rundt om dig, så de kan være med til at passe på, at du ikke kommer galt afsted i den.
Det er både automatiske, hormonelle og fysiologiske mekanismer i din hjerne, og så er det også en række tillærte psykologiske mekanismer og adfærd, som er kodet ind i din hjerne gennem din opvækst.
Alt sammen mekanismer og adfærd, som du ikke selv er herre over eller har haft ret meget indflydelse på dannelsen af, og som du måske dårligt nok er klar over, eksisterer.
Ikke desto mindre har de en enorm indflydelse på din måde at leve dit liv på og det gælder både de biologiske og hormonelle mekanismer og de psykologiske.
Faktisk er det sådan, at de to forskellige systemer fungerer i forlængelse af hinanden, hvor de fysiologiske og hormonelle mekanismer kan påvirke de psykiske overlevelses- og adfærds strategier, og omvendt.
Amygdala minder
De fysiologiske og hormonelle mekanismer styres blandet andet i dine frontallapper (som sidder forrest i din hjerne lige over dine øjne og i øvrigt er den senest tilkomne del i vores hjerne).
Det er en velkendt mekanisme, og den styres dybt inde i din hjernes alarmcentral, som hedder amygdala.
Når amygdala bliver aktiveret, fordi den fornemmer, at der er fare på færde, udskiller den stress hormoner, som kommer til udtryk i din krop som uro, hjertebanken, svedige håndflader, følelsen af at have en knude i maven osv.
De små t’er
De psykiske adfærds strategier derimod kommer til udtryk i dine tanker, forklædt som begrænsende overbevisninger og selvsaboterende tanker og ”små t’er”.
De små t’er er en forkortelse for små traumer, og alle 3 dele er med til hele tiden at afgøre, om du nu er okay eller ikke-okay i forhold til andre mennesker.
Her har du altså grunden til, at det er de færreste af os, der ikke ind i mellem oplever, at vores hjerner bitcher os og på den paradoksale måde gør det svært for dig at bryde dine negative tankemønstre.
Den gør det ret snedigt ved at forstærke din negative overbevisninger og dermed oplevelse af, at det vil være ALT for farligt!
Din hjerne har brug for omsorg
Din hjernens indbyggede alarmcentral, har altså travlt i en tid, hvor selv iscenesættelsen på de sociale medier giver os alle sammen et ikke bare forskruet, men også fuldstændig urealistisk billede af, hvad det vil sige at være menneske i det 21. århundrede.
Selvom du helt sikkert er et båd rationelt, velovervejet og intelligent menneske, så er fakta også, at du kan være nok så oplyst, men du vil aldrig kunne sætte hverken din biologi eller dine hormoners funktioner ud ad spillet.
Medmindre du forholder dig til de signaler, din hjerne rent faktisk sender dig om, at den ER overloadet, at du måske sover for lidt og for dårligt og i det hele taget ikke [også] får passet og plejet din hjerne.
Det ER indiskutabelt blevet sværere at være menneske
Ikke fordi det som sådan er blevet hårdere at skaffe mad på bordet og sikre din families overlevelse.
Tro mig, idyllen i ‘de gode, gamle dage’ havde en seriøs bagside, hvor mænd og kvinder sled sig selv op med 12 timers arbejdes dage 6 dage om ugen og den gennemsnitlige levealder i 1920’erne kun var omkring 50 år. Kilde: biologitiltiden.dk
Men hvor vores forfædre i høj grad døde af benhårdt fysisk slid, så er forskellen i dag, at vi faktuelt lever meget længere, end de gjorde.
Samtidig er der så også så helt utrolig meget mere at leve op til, som det kan være svært at beskytte dig mod og som betyder, at vi i høj grad bliver slidt op psykisk og følelsesmæssigt i stedet for.
Medmindre du selvfølgelig er i stand til at forsage de sociale medier og kan overtale dig selv til at stå helt af tidens krav om at være tilgængelig 24/7.
Selviscenesættelsen har sprunget sine egne rammer
Vi er desværre for længst ovre de tider, hvor det var nok at invitere til børnefødselsdag med hjemmebagte boller. Eller imponerende, hvis du løb 3 kilometer 3 gange om ugen ved siden af dit fuldtidsjob og din familie.
I dag skal din løbetræning helst tjene et højere formål som et halvmarathon eller i hvert fald deltagelse i et eller andet officielt løb, fordi ‘målsætning’ og ‘resultatorienteret’ længe har været det nye sorte.
Og det er IKKE nok at deltage eller løbe med.
Du skal også billeddokumentere det både før-under-og-efter på Facebook og Instagram og Snappen – i ført fuld make-up, stramme lår, politisk korrekte økologiske fairtrade tights, vand i en miljøvenlig ikke-plast-biologisk-nedbrydelig falske og tre børn i alderen 5-8-og-12 år, der OGSÅ løbetræner, fordi i vores familie er vi SÅ aktive (og korrekte)…
Jeg ved ikke, hvordan du får det af at læse det?
Personligt bliver jeg helt træt af den opsyltede og kunstige jeg-har-succes-som-overmenneske hype…
..og det værste er, at det lige præcis burde være her, din hjerne sagde STOP og gik i bitchy mode!
Ingen kan holde til det, vi byder os selv!
Sagen er, at INGEN af os kan holde til at være så meget på.
Tværtimod bliver det, der egentlig er ment som et udtryk for succes og et liv med kvalitet, for alt for mange af os i virkeligheden et udtryk for et desperat og umuligt forsøg på at leve op til nogle ydre forventninger.
Forventninger, som vi SELV er med til at fodre, så de liver til den negative spiral.
Men sandheden er, at det faktisk ikke er rigtigt, når din indre kritiske stemme [eller overloadede hjerne] fortæller dig, at de selvskabt vrangforestillinger er virkeligheden og at du IKKE er god nok, fordi du allermest drømmer om RO, fordi du føler dig træt og slidt og stresset helt ind i sjælen af at forsøge at følge med.
Den selvkritiske hjernes paradoks
For nogle af os bliver det heller ikke ved med at gå og en dag knækker filmen så, og du er, som hver fjerde dansker efterhånden er det, pludselig ‘gået ned med stress’.
Nu er gode dyr rådne (som en gammel dansklærer yndede at sige det) for udover at lære at stoppe op, afstresse dit stakkels overbelastede system og hele op både hormonelt og følelsesmæssigt, så skal du nu også til at lægge dine selvopfattelsesvaner om!
Paradokset er, at det for rigtig mange af os er HER i denne helings proces, at din hjernen synes at vågne og bitche allermest, fordi den ikke er villig til sådan bare at ændre eller give slip på de briller, som du har vænnet dig til at se din verden gennem i rigtig mange år, ja måske endda hele dit liv.
Og det er her, min klients mail til mig kommer ind i billedet:
Din hjerne frygter ikke forandring, men det ukendte
For når din hjerne – og de tillærte, selvsaboterende mekanismer, er i ukendt land (og det er de, når filmen er knækket og du er blevet TVUNGET til at stå af hamsterhjulet!) og af gode grunde ikke kender næste skridt eller handlepunkt (fordi du er blevet så vant til at handle konstant)…
…så går de tilbage i fortidens erindrings arkiver (i amygdala minderne) og lede efter samtlige angstprovokerende minder om sidst, hvor du gjorde noget ukendt og dermed farligt.
Det giver ingen mening
Som min klient også skriver, så VED de fleste af os godt, at det ikke er sandheden, at du skal blive, hvor du er – og hvor du, måske netop er brændt ud med stress, eller bare har hjertebanken, fordi du helt uskyldigt drømmer om at forandre din måde at leve på.
Det giver ingen mening.
Og det er her, du har brug for hjælp til at tage magten over din hjernes frygt-regime og bryde de indkodede, selvsaboterende overbevisninger.
3 enkle tip til at stoppe din hjerne i at bitche
- Mindfulness og meditation minimum 15 minuter hver dag, gerne mere. Download en eller flere af de mange gratis lydfiler, der allerede ligger på nettet og se, hvad blot én uge med 20 minutters meditation gør ved dig (og din bitchy hjernen!)
- 15 minutters ophold i naturen – din hjerne føler sig tryg i urmiljøet, så at sige. Massiv forskning viser, at noget så basalt, som at SE grønt, indånde udendørs luft og endda tage sko og strømper af og gå på barefødder på græs, sand eller skov bund, afstresser og ilter dine celler helt ned på mitokondrie plan
- Kropskontakt – væk fra hovedet og ned i din krop. Kroppen lyver aldrig, du har bare lært at overhøre dens signaler eller dulme dens symptomer på din ubalance. Fysisk kontakt med din krop – massage, strygninger, at holde i hånden(!), Gua Sha og alle mulige andre former for helt manuel påvirkning af din krop UDE fra, nedsætter niveauet af stress hormoner i dit blod og fortæller din hjerne at ALT er godt, og at der ikke ER nogen grund til at bitche!
ALLE tre tips er fuldstændig gratis!
Læg venligst mærke til, at ALLE tre tips er fuldstændig gratis! Samtidig er alle tre noget, de fleste af af os allerede har lige ved hånden.
Og det er de her helt enkle, basale og GRATIS hacks, der hjælper en bitche hjerne!
Det, der derimod IKKE hjælper, er at spænde din selviscenesættelses-, selvbebrejdelse- eller sociale medie selvpiner hjelm endnu mere (som min skønne, kloge klient også så fint skriver i sin mail!)
Det hjælper at koble fra og at bryde din mønstre
Det HJÆLPER at koble fra. Det hjælper at lytte til din bitchy hjerne – ikke til den hysteriske amygdala frygt, den udspyr.
Men til de årsager, som får den til at bitche og som den forsøger at kommunikerer til dig.
Og så hjælper det også at dykke ned i, hvorfor din hjerne bliver ved med bitche og saboterer dit mod og din handelkraft, hvis det er DET, den gør.
Det valgte min klient, som er hele årsagen til dette blog indlæg, at gøre og hvis det også kunne være noget for dig at få krammet på DIN selvsabotage og bryde nogle af dine mønstre, så kan første skridt være at tage en gratis, afklarende samtale med mig, hvor jeg giver dig input og indsigter, konkret sparring og alt muligt andet godt i 30-45 minutter.
Sidst vil jeg sige til dig, at den der har magten i dit liv, er den du vælger at give magten til.
Lad det nu være DIG SELV, min ven – og ikke hverken de kunstigt, opstyltede, sociale medier ELLER din hjernens hysteriske eller uhensigtsmæssige falske amygdala alarmer!
