– og se, hvad der sker
Jeg er ikke sådan én, der har et hav af nære veninder (ku det være en overbevisning… ?!?)
Til gengæld har jeg lige præcis de veninder, jeg har brug for og som jeg elsker.
For alt det ubeskriveligt gode og nogle gange mindre gode, de er.
Præcis som de også elsker mig på godt og mindre godt.
Til vores fælles frustration, så er de fleste af os bosat temmelig langt fra hinanden.
Jeg selv i USA.
En anden i Grønland og resten strøet ud over Danmark fra Aalborg i nord og til Falster helt i syd.
Sammen med det faktum og helt naturlige ting, at vi også hver især lever hver vores respektive liv med mand, børn og job, der hvor vi nu en gang, så kan det ind i mellem være noget af en pogave, at få samværs enderne til at mødes.
Og når det er sagt, så er der også en fordel ved de mange kilometers afstand:
Nemlig timelange samtaler over facetime, Skype eller messenger, hvor vi vender, vrider og dissekerer livets genvordigheder i almindelighed og dets indhold i særdeleshed (læs: de mange kilometers afstand, de selv samme mænd, børn, job og så videre…)!
I løbet af den slags samtaler, hvor det at sætte personlige grænser er et hyppigt og elsket emne, er der næsten altid én af os, der på et tidspunkt siger noget i retning af:
”Jeg SYNES, det er mega svært, når han/hun/de gør ditten eller dutten eller datten – Og jeg har sådan en lyst til at sige fra over for XX…
..Men jeg ved simpelthen ikke, hverken hvad eller hvordan jeg skal sige det, selvom det ødelægger min nattesøvn og giver mig ondt i maven. Det er bare så svært… ”
Det KAN være svært
Ja. Jeg ved det godt.
Du er nemlig ikke alene, når du ind i mellem ville ønske, at det hele ikke var så besværligt.
Det ønsker vi alle fra tid til anden.
Der, hvor det rigtigt besværlige kommer ind i billedet er dog, når du prøver alverdens krumspring i jagten på at få det svære pakket ind.
Gjort ufarligt og serveret uden at træde den anden over tæerne, risikere at vedkommende bliver sur, ked af det eller bare tager til genmæle.
Jo flere krumspring, indpakninger og udskydelser, jo vanskeligere bliver opgaven…
…og jo større bliver sandsynligheden også for, at du ender med alligevel (og igen?) aldrig at få det svære sagt.
Så – ku’ der være noget andet, du kunne gøre i stedet for?
Og ja, det er der overraskende nok, for du kunne prøve:
Bare at sige det, som det er…!
Den enkle, men sikkert frustrerende sandhed er nemlig, at det, der oftest gør det så pokkers svært at få sagt svære ting til andre, er:
At du går i den samme ring om den velkendte varme grød (som du gjorde sidste gang), indtil den til sidst er blevet kold, øjeblikket er forpasset…
…og det eneste, der er tilbage at gøre, er endnu en gang at bekræfte dig selv i, hvor svært du har ved det, for se nu bare, – nu fik du jo ikke sagt fra igen….
Det er en dårlig strategi
Når du vælger at lade være med at sige noget som helst!
Ikke kun fordi jeg er så varm fortaler for, at vi alle sammen overordnet bør sige mere fra og finde modet til at stå fast på vores egne meninger og holdninger.
Men fordi det ødelægger dit liv.
Når du aldrig får sagt tingene, som de er, men i stedet altid enten vælger at pakke dem ind eller slet ikke får dem sagt, så vil det dræne dig og gør din hverdag urimeligt besværlig.
Fordi du konstant skal være på vagt og på dupperne, for hvad nu hvis du kommer til at sige noget forkert, træde på nogen, gøre nogen kede af det…
Det undergraver dit selvværd, din selvtillid og slider dig op som menneske.
Derfor skal du lærer at sige mere til og fra.
Hvordan du bliver bedre til at få sagt tingene, som de er, lærer jeg dig mere om i min populære e-bog ”Når grænsen er god… sådan lærer du at sige til og fra”, som du i øvrigt også får som lydfil, lige til at proppe i ørerne i bilen eller på gåturen.
Og inden du smutter over og kigger nærmere på e-bogen, så vil jeg i øvrigt ønske dig en dejlig dag med masser af sund og fornuftig grænsesætning.
