oktober 4, 2016

Sandheden om at være perfekt

At perfektionisme ALENE eksisterer i relationen til andre.

Det samme gælder i øvrigt for stress, lavt selvværd og manglende selvtillid.

Ingen dårlige følelser kan opstå i dig alene, heller ikke selvom det føles sådan, når din indre kritiker ruller sig ud og kværner løs inde i dit hoved.

Ingen af os er født med evnen til at bebrejde os selv, – det er en stemme som er kommet et sted fra, og som du nu slæber rundt på i den tro, at den er din egen.

Men det er den ikke!

Så hvor kommer den så fra den her indre selvkritiske stemme eller perfektionist?

Det korte svar er, at den kommer fra enten din mor eller din far (måske dem begge to).

Efter at de fik plantet den i dig, bliver den nu holdt i live af dig selv og din relation til alle de andre mennesker, sammenhænge og situationer i dit liv, som på forskellige måder aktiverer den igen og igen.

Og vi har den alle sammen

For eksempel stod jeg overfor en flok unge, håbefulde og dedikerede EUX’er (en retning på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser) på et netværksmøde for selvstændige og iværksættere i sidste uge.

Vi skulle egentlig have talt om, hvordan livet som selvstændig er, hvad der driver værket og den slags.

Men jeg tror knap, jeg var kommet 3 minutter ind i præsentationen af mig selv og mit arbejde med at hjælpe mennesker videre i livet efter forskellige former for livsforandrende begivenheder…

…inden samtalen helt af sig selv drejede ind på de unge kvinder og mænds udfordringer med at leve op til de oplevede forventninger og den konstante stræben efter at være bedre, dygtigere, pligtopfyldende og … perfekte.

De er knap fyldt 20 år endnu… og der stod de, og fortalte med næsten én stemme om, hvor svært de oplever det at skulle følge med og leve op til de ydre krav, og om hvordan det aldrig kan blive godt nok...

Sagen er

At der aldrig har det været et større fokus på mindreværds følelse og kampen for at perfekt og hvor ødelæggende det selvskabte perfektionisme krav er…

… og alligevel er det, at føle dig mindreværd stadig et stort tabu, hvor vi får bildt os selv ind, at vi er alene om at føle os mindreværd.

Og det er næsten det mest paradoksale, fordi tabuet er med til at forstærke den følelse af skam, som det lave selvværd og mindreværdsfølelse lever af.

Samtidig er mange af os også alt for gode til at projicere vores mindreværd over på andre ved at lede efter de fejl og mangler hos andre, som vi selv (forståeligt nok) har så svært ved at bære og skammer os så dybt over.

Det ironiske er, at det perfekte, og dermed også mindreværds følelsen, ALENE eksisterer i relationen til andre.

Sandheden om at være perfekt

Du vil aldrig blive god nok

Så længe du hele tiden sammenligner dig selv, og det du er og kan, med det andre er og kan…

Du er ikke dem.

Du bliver aldrig ‘de andre’. OG det skal du heller ikke!

Du er den, du er.

Det hjælper ikke, at sammenligne dig med andre, – du kan ikke overtage andres drømme eller måde at leve deres liv på.

Og det hjælper heller ikke at forestille dig, hvor meget bedre andres liv er, end sådan som DIT liv er.

De bedste våben mod perfektionismen, er:

1) Blive bevidst om dine selvskabte tanker og selvsaboterende overbevisninger, så du kan komme fri af dem og blive glad og fri

2) Blive du bliver bevidst om DINE egne styrker og lære at fokusere på dine egne succeser

Det, der afhjælper perfektionismens selvsaboterende kværn, er i første omgang at, blive bevidst om at den.

Finde ud af, hvor den kommer fra og derefter formulere din egen definition på, hvad kvalitet og det gode liv er for DIG, – i stedet for at give magten over dig selv og dit liv til det, du bilder dig ind, at du ser i andre eller du TROR, andre kræver af dig.

Til dig, der er godt træt af at føle, at din indre perfektionist får alt for meget taletid…

…og som gerne vil have konkrete fif og sparring på, hvordan du får lukket munden på den og stoppet din egen selvsaboateg, kan du KLIKKE HER og downloade e-bogen

“Stop selvsabotagen og stå STÆRKT i dig selv”

Og her til sidst vil jeg minde dig om, at:

Uanset hvor gode andre er til at være dem, de er, så er du den eneste, der er virkelig god til at være dig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

The Powerful Intent

Karin Søsted

Jeg hedder Karin Søsted, og er Life coach & StressMaster med speciale i selvværd og selvsabotage.

Jeg tilbyder 1:1 sessioner både med klassisk coaching, coaching målrettet at finde dine passioner og coaching til højere selvværd og øget livsglæde.

 

E-bog & lydfil

Når grænsen er god ...

E-bogen der lærer dig at sige fra og sætte dig selv i første række – uden dårlig skyldfølelse og dårlig samvittighed.

Har du svært ved at sige fra og sætte grænser? Lær at sige nej & finde modet til at være den du er, og bliv glad og fri.