august 14, 2017

Selvsabotage forklædt som ubeslutsomhed

Det bedste tidspunkt at plante et træ…..

…. var for 20 år siden!

Det næstbedste er i dag.

Mod er…. mange ting!

F.eks. endelig at beslutte mig for at skifte min ældgamle iPhone 4s ud med en vovet 5s’er i weekenden.

Og ja, det har krævet mod, fordi jeg hele tiden har vidst, at det let kunne komme til at tage en masse tid OG bøvl at skifte over.

Og det har det også gjort!

Men efter mere end et døgns roden rundt og en hel del gråd og tænders gnidsel er jeg endelig i mål og det er naturligvis det hele værd.

Alt glider let, ubesværet og superhurtigt modsat mit gamle outdatede hakkebræt, så….

..hvorfor var det nu lige, at jeg ikke gjorde det noget før!?

Vi udskyder og udsætter

Venter.

For du har det jo ‘godt nok’, eller ‘okay’, eller ‘fint nok’, hvor du er….

…så du nøjes, fordi du bilder dig ind at det er svært og uoverskueligt og vil kræve en alt for svær indsats at flytte dig.

Nogle gange kræver det også en indsats.

Fakta er dog, at det uoverskuelige og svære ALDRIG varer ved!

…..MEN fakta er også, at det gør derimod den daglige ærgrelse, smerte eller påmindelse om det, der ikke fungerer og som måske endda er ødelæggende ved det, du udskyder og udsætter at få gjort noget ved…..

Selvsabotage i ubeslutsomme fåreklæder

Ubeslutsomhed er en de mange, mere snedige måder, du har lært, at sabotere dig selv og dine egen succes, lykke og livsglæde på.

Men tror mig, når jeg siger, at det blot er en rafineret, og på overfladen uskyldigt udseende forklædning af en meget uhensigtsmæssig adfærd.

At være ubeslutsom kan virke charmened excentrisk og umiddelbart som et udtryk for gerne at ville høre andres mening, tage hensyn til dem og i det hele taget tilsidesætte dig selv.

MEN – sagen er, at der altid er en dybere liggende årsag, som ligger til grund for din ubeslutsomhed:

Jeg møder en del kvinder i mit daglige arbejde, som er dødtrætte af aldrig at kunne skære igennem og tage en beslutning uden at være i tvivl i flere dage bagefter, om de nu er:

  • Gode nok?
  • Går glip af noget?
  • Har taget den rigtige (læs: forkerte!) beslutning?
  • Hvad andre tænker om beslutningen?

Fortsæt selv listen..

HVIS du genkender dig selv som den ubeslutsomme type, så genkender du måske også en dybere frygt for at tage ansvar og for at stå op og, især, ved dig selv?

Jeg kan trøste dig med, at du ikke er alene og at det ikke behøver at blive ved med at være sådan, for ubeslutsomheden er ikke noget du er født med…

…det er noget, du har lært!

Det gode ved det er, at eftersom det er noget du har lært at gøre, så er det også noget, du kan lære at holde op med igen.

 

Ubeslutsomheden har en funktion

Og én af de funktioner den har, er – meget indlysende (!) at afholde dig fra at få taget de beslutninger, som det ville være allerbedst for dig at tage.

Men en anden funktion, ubeslutsomheden ofte har, er paradoksalt nok, at udløse nogle af de symptomer, som netop er det selvsaboterende systems slet skjult måde, at sikre sig at du få noget andet at tænke på, end det, der var alt for godt i gang med at få dig til at flytte dig.

Hvis du har tendens til ubeslutsomhed, så kender du også symptomerne, som f.eks. er:

Selvbebrejdelse, – “HVORFOR kan jeg ikke bare beslutte mig! Nu er chancen forpasset og det er også fordi jeg er så uduelig!”

Selv-afstraffelse, – “Det er også typisk, at jeg ikke kan bestemme mig og nu må jeg INGENTING af noget som helst, for jeg har ikke fortjent bedre..”

Selvmedlidenhed, – “Det ER også synd for mig, at det nu er for sent, men sådan er det jo bare – story of my life, og uanset HVAD jeg gør, så lykkes det alligevel aldrig..”

Løsningen

Er dog ikke at blive ved med at udskyde og udsætte og lytte til alle de indre, øvre begrænsende overbevisninger, som stå på nakken af hinanden for at tale dig ned eller væk fra det, der ville være aller bedst for dig at gøre.

Løsningen er derimod at finde ud af, hvorfor du gør det og hvad du godt kunne tænke dig at gøre i stedet for!

Det eneste, det kræver er, at du ved, hvordan du skal gøre det.

MEN hvis du synes, det er svært…

…og du virkelig længes efter en gang for alle at transformere dit liv fra ubeslutsomhed og begrænsning til følelsen af frihed, mod, mål og retning, så er der 5 mekanismer, du skal kende for at finde ud af, hvad søren din ubeslutsomheden handler OG hvilken opgave det er, ubeslutsomheden løser for dig.

De 5 mekanismer fortæller jeg dig meget mere om i min gratis e-bog “STOP selvsabotagen og stå STÆRKT i dig selv!”.

Så tag beslutningen og få indsigt og input, som du kan omsætte med det samme på dit eget liv bagefter – så du kan plant træet nu! og ikke stadig sidder om 20 år og ærgrer dig over, at du ikke gjorde det!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

The Powerful Intent

Karin Søsted

Jeg hedder Karin Søsted, og er Life coach & StressMaster med speciale i selvværd og selvsabotage.

Jeg tilbyder 1:1 sessioner både med klassisk coaching, coaching målrettet at finde dine passioner og coaching til højere selvværd og øget livsglæde.

 

E-bog & lydfil

Når grænsen er god ...

E-bogen der lærer dig at sige fra og sætte dig selv i første række – uden dårlig skyldfølelse og dårlig samvittighed.

Har du svært ved at sige fra og sætte grænser? Lær at sige nej & finde modet til at være den du er, og bliv glad og fri.