For nylig
Læste jeg et indlæg af Julia Lahme, som blev indledt med overskriften:
“Skam dig, mor!”
Det viste sig at være en ironisk, men skarp kritik af den trend i tiden, der hylder at samfundet efterhånden dikterer regler for ALT, hvad der er velset, ansvarsfuld og godkendt adfærd indenfor blandt andet moderne forældreskab.
Regler vi ukritisk tager til os og skammer os over, hvis vi ikke kan leve op til dem, for så er vi jo, bevisligt, dårlige forældre!
Og så er det, jeg undrer mig:
Jeg undrer mig ikke alene over, hvad vi mennesker egentlig byder hinanden.
Jeg undrer mig i høj grad også over, hvad vi tillader os at byde OS SELV:
For hvorfor tror du på, at det er meningen, at du skal sådan, som ALLE ANDRE GERNE gerne vil have – og mener, at du skal være?
OG hvorfor er det, du skal skamme dig, når du ikke kan leve op til det?
En del af forklaringen
Skal blandt andet findes i, at du allerede selv udsætter dig for alt for mange ting, som du aldrig nogensinde ville byde hverken dine venner, familie eller kollegaer.
ALLIGEVEL stiller du ingen spørgsmålstegn ved, at du behandler dig selv dårligt?
Og du giver ikke dig selv en ENESTE chance for at være MENNESKE.
Bare et øjeblik.
For hvis du IKKE kan følge med…
… OG er ved at blive knust under presset fra både omgivelserne OG dig selv…
..så kan det jo KUN være dig, der er noget galt med!!
Eller hvad?
Hvis du IKKE havde en begrænsende overbevisning
Der fortalte dig, at det ER dig, der er noget galt med…
..så troede du heller ikke på det!
HVIS ikke du nærmest svinede dig selv til.
Slog dig selv oveni hovedet med alt det, du ikke kan.
Det du burde.
Og skulle.
Men som du IKKE nåede.
HVIS ikke du tvang dig selv til at stille op til ting, som du slet ikke har lyst til.
Pressede dig selv til det yderste og havde gjort det til DIN umulige opgave at få alle andre til at trives, forhold til at fungere, hverdagen til at glide og dit dødsyge arbejde til at give mening (selvom det dræner dig og gør dig ulykkelig).
Hvis ikke, du havde en overbevisning om, at du ALDRIG må sige nej til andre, men ALTID skal gå på kompromis med dig selv..
..tro mig, så var det heller ikke sådan!
Hvor har du lært det henne?
Spørgsmålet er, hvor den overbevisning kommer fra og hvor du har LÆRT at sætte en ære i at være i stand til at skrue HELT ned for din egen behovs-termostat for, hvor godt du må have det…
.. og i stedet tilpasse, nedtone, krølle, bøje og skamme dig selv helt ud over kant i dit eget liv – uden at du sige stop?
Og hvad skal det til for!?
Næste spørgsmål er, hvad du gør ved den overbevisning og hvordan du får skruet op dine egne behovs-termostat igen?
Svaret på det spørgsmål
Vil jeg gerne dele med dig – sammen med en hel masse anden indsigt i, HVORDAN du stopper den altfortærende skam i min gratis e-bog inkl. lydbog “Stop selvsabotagen og stå STÆRKT i dig selv”, som du finder og melder dig til ved at klikke HER >>> GRATIS e-bog.
I bogen giver jeg dig en masse konkret viden om, hvad selvsabotage er PLUS inspiration og konkrete input, som du reelt kan bruge til at holde op med at skamme dig over at du er et menneske, og i stedet få skruet OP for dit eget liv, og begynder OGSÅ at lytte til dine egne behov, med det samme, når du har læst (eller lyttet) til bogen.
Herfra vil jeg sluttelig komme med en varm opfordring til dig, der tager dig selv i at tænke lidt for meget over, hvad andre måtte tænke om dig og din måde at leve dit liv på:
Hold op med at skamme dig over, at du ganske enkelt er et menneske!
